Hunting Tianna´s Blæs Becca

Hunting Tianna´s Blæs Becca
Stueopdræt efter Hunting Tiannas Blæs Becca og hendes afkom. Vi vægter Gordon Setterens naturlige jagtinstinkter og hvalpenes prægning højt. Hvalpe sælges primært som markprøve- og jagthunde, men deres evne som familiehunde vægtes også højt

Sider

søndag den 11. juni 2017

Super flotte resultater på FJD udstilling 2017

Hæderspris og Ærespræmie i Avls klasse.
Forrest Tilde med sine fire afkom: Bacco, Bosco, Aslak og Petra.
For første gang nogensinde stillede Kennel Nakkehages denne gang i Avls klasse og i Opdræts klasse, og ikke mindre end syv hunde fra Kennel Nakkehages var tilmeldt udstillingen.

Alle hundene blev flot præmieret, og til trods for at fem af dem er hvalpe på godt 10 mdr., så blev de alle bedømt rigtig fint. Der ud over deltog deres mor Tilde der allerede er dansk og svensk champion, og deres onkel Nonno.

Vi er meget stolte af vores opdræt, og er særlig spændt på hvad fremtiden bringer for de unge hunde som deltog i dag. Tak til deres ejere for at være med.

Hædersrpis og Ærespræmie i Opdræt klasse.
Forrest Tilde, dernæst Bacco, Aslak og Petra.

Dommer: Jessie Borregaard Madsen

Avls klasse ( Tilde, Petra, Bosco, Aslak, Bacco); HP + ÆP

Opdræt klasse (Tilde, Petra, Aslak, Bacco); HP + ÆP

Kritikken for Avls- og Opdræts klasserne er enslydende:
avlsgruppe i 2 kombinationer, alle racetypiske individer, fine hover med prima udtryk, moderen har tydeligvis givet sit gode bevægelsesmønster videre til sine hvalpe, de har et dejligt temperament, et fint avlsresultat. fint opdrætterresultat

Kuldet mellem Nakkehages BD Tilde - GLavaRis DV Diezel født 14. juli 2016:
  • Nakkehages TD Petra Excl. plac. 2 ved Christian Elgaard
  • Nakkehages TD Bosco Very Good plac. 4 ved Vivian Hedegaard
  • Nakkehages TD Fjord Good ved Anders H. Hansen.

Kuldet mellem Nakkehages BD Tilde - Nakkehages BZ Orkan født 14. juli 2016:
  • Nakkehages TO Aslak Excl. plac. 1 + Talentfadet ved Anne G. Elmgreen
  • Nakkehages TO Bacco Excl. plac.2 ved Peter Eliasen

DKCH - SECH Nakkehages BD Tilde født 27. dec. 2010:
Exc.CHK plac.1 CK 3.BTK ved Christina Bak (ejer: Anne & Peter Eliasen)

Nakkehages BZ Nonno født 24. april 2013:
Very Good ved Leon Frydendal.


KRITIKKER


Nakkehaes TD Petra v. Christian Elgaard
Nakkehages TD Petra, Excellent plac. 2
11 måneder gammel tæve, forholdsvis langt i sin udvikling for alderen, feminint hoved, prima udtryk, udmærket øjenbrynsbuer, velformede øjne med godt udtryk, korrekt bid, velansatte ører, må endnu lægge sig i skulderen, må endnu udvikles i bryst og dybde, god stamme, lang i sit kropsparti, må endnu stabiliseres i bagbensbevægelser, fint temperament, fint hårlag.




Nakkehages TD Bosco v. Vivian Hedegaard
Nakkehages TD Bosco, Very Good, plac 4
10 måneder gammel han, mangler en del i sin udvikling, må endnu udvikle dybde i forhoved, korrekt bid, prima øjenform og farve, passende størrelse på ørerne, velvinklet skulder, gode lige stammer, gode poter, acceptabel bryst og dybde for alderen, gode brede lår, udmærket hasehøjde, men er meget løs i sit bevægelsesmønster, passende hårmængde og fin tanfarve, lidt kort kryds, noget høj haleføring.




Nakkehages TD Fjord v. Anders Heine Hansen
Nakkehages TD Fjord, Good
10 måneder gammel tæve under udvikling, feminint helhedsindtryk, feminint hoved og udtryk, skøn øjenform og farve, velansatte ører, passende halslængde, udmærket vinklet frem, men noget fremskudt skulder, må endnu udvikles i bryst og brystdybde, heraf noget løse albuer, gode lige stammer, stærk ryg, for krumrygget under bevægelse, for lavt ansat hale, må endnu muskles op i bag, fin hårlag.




Nakkehages TO Aslak v. Anne Geisler Elmgreen
Nakkehages TO Aslak, Excellent Plac. 1 + Talent pokal
10 måneder gammel han, harmonisk, udstråler stil og styrke for så ung en hund, korrekte proportioner i hovedet, korrekt 1-1 længde mellem skalle og næseparti, god dybde i hovedet for alderen, god tør hals, velvinklet frem, nydelig velanlagt skulder, god stærk ryg, velansat hale, fine brede lår for alderen, velvinklet bag, naturligvis endnu løs i sine bevægelser, men har et rigtig fint og velkoordineret bevægelsesmønster.



Nakkehages TO Bacco v. Peter Eliasen - og dommer Lonnie Borregaard Madsen
Nakkehages TO Bacco, Excellent plac. 2
10 måneder gammel han, under udvikling, unghand med mange positive detaljer, dejligt hoved, som endnu behøves udfyldes, korrekt bid, god øjenform og farve, passende klar defineret stop, passende halslængde, udmærket tør, må endnu lægge sig i skulderen, gode lige stammer, faste poter, passende vinklet bag, stabile bevægelser for alderen, dejligt temperament.



DKCH SECH Nakkehages BD Tilde v. Christina Bak (ejer Anne & Peter Eliasen)
DKCH SECH Nakkehages BD Tilde, Excellent CK 3.BTK
7 år gammel champion tæve med mange positive detaljer, feminint hoved og udtryk, fine øjenbrynsbuer, velansatte ører, passende halslængde på velanlagte skuldre, udmærket krop, fin og fast, men pels virker lidt død og mat, normalvinklet bag, velansat hale, fint bevægelsesmønster fin aktion frem, jordvindende bag om end noget trang.



Nakkehages BZ Nonno v. Leon Frydendal
Nakkehages BZ Nonno, Very Good
4 år gammel han, korrekt bid, udmærket parallelitet i hovedet, velansatte ører, kunne være lidt mørkere i øjnene, passende halslængde, veludviklet bryst og dybde, lidt stejl skulder, lidt kort i kroppen, gode stammer, gode poter, men ønsker ham generelt større, dejligt temperament, udmærket pelsstruktur, har tendens til lidt rigeligt topline under bevægelse, udmærket frem, lidt løs bag.


Kennel Nakkehages, Avls- og Opdrætsklasser, begge klasser: HP + ÆP (billeder øverst)
avlsgruppe i 2 kombinationer, alle racetypiske individer, fine hover med prima udtryk, moderen har tydeligvis givet sit gode bevægelsesmønster videre til sine hvalpe, de har et dejligt temperament, et fint avlsresultat. fint opdrætterresultat

tirsdag den 30. maj 2017

Så flytter hvalpene

Nu er hvalpene blevet otte uger gamle, og den sidste hvalp, Skye, flytter hjemme fra om lidt.
Igen har det været en stor fornøjelse af have et hvalpekuld, mange mange glæder og skønne øjeblikke, men også masser af forskellige opgaver og overvejelser undervejs.


Nakkehages SW Skye 8 uger gammel

Det er første gang, at vi ikke beholder en hvalp selv, og egentlig var det planen at beholde en tæve efter Solveig og Wayne. Vi aftalte med det samme med Søren B. Thygesen, at vi ville lave en genparring ved næste løbetid, og da vores yngste Nakkehages TO Bacco kun var 8,5 mdr. da Solveig nedkom, så besluttede vi, at vente til næste parring med vores egen hvalp.
Vi håber der kommer lige så skønne hvalpe ud at genparringen, for den lille tæve Skye er ganske særlig - synes vi i hvert fald.

Alle billeder er taget i dag hvor hun er 8 uger gammel.

Skye

Solveig og Skye

Skye

Skye og hendes aller bedste ven: Bacco der også er et legebarn

Skye er også en hyggetøs der gerne vil kæles og være sammen med os andre hele tiden.


fredag den 26. maj 2017

Sidste uge

Den sidste uge inden ungerne flyver fra reden; Vi har haft en dejlig og varm uge. Hvalpene er blevet vildere, stærkere, hurtigere og mere modige.
Snart skal vi tage afsked med dem, heldigvis ved vi de skal til nogle gode hjem.

Obama er stadig til salg og død charmerende!
 Kontakt Kennel Melsgård v. Jane Vilslev Mortensen, tlf: 61762586 hvis han har vakt din interesse.
Hvad onkel Bacco og Bosco gør, gør hvalpene selvfølgelig også.



Obama er den største charmetrold!

"Skye-monsteret" ;)




Nobel var første hvalp på solstolen, han var pavestolt! Nu kan de allesammen komme derop.








fredag den 19. maj 2017

Godt 6 uger gamle - og store...


Nakkehages SW Skye

I dag er Skye blevet chippet, og samtidig blev alle tre hvalpe vejet hos dyrlægen. Skye er stadig den lille og vejer 4 kg., Nobel vejer 4,4 kg. og Obama er stadig den største på 4,8 kg. Det er altså meget for hvalpe på 6 uger og 4 dage!

Skye bliver tjekket inden chippen skal i nakken

Det er ikke så ofte hvalpene får lov at die hos Solveig mere - til deres store ærgrelse!
Tre der vil frem i verden

Melsgårds Obama
Se flere fotos og video på Facebook, Kennel Nakkehages

mandag den 15. maj 2017

Næsten 6 uger gamle og første gang på stranden


Solveig med "sine" hvalpe

Nobel, Obama og Skye synes det er vældig spændende

Hvalpene går langt væk på eventyr

Mor & datter

Melsgårds Obama (han er til salg )

Melsgårds Nobel på broen

Nakkehages SW Skye

Skye og Nobel bliver båret noget af vejen hjem - til deres store utilfredshed!

Hvalpene har nu været på stranden for første gang. Det var de rigtig glade for, og ville slet ikke hjem igen. Det viste sig dog, at det havde taget hårdt på dem, for de sov alle tre tungt i flere timer efter vi var kommet hjem.

Den lille flok nyder livet og det gode vejr, hvor de får lov at være en del ude i hvalpegården. Vi nyder de nætter hvor de får mad og bliver luftet ca kl. 23, og vi så ikke hører fra dem igen før kl. 05.30 - men så er de også klar til mad og frisk luft.

Der er kun en af hvalpene der mangler et nyt hjem, det er Melsgårds Obama. Han er i vores øjne helt fantastisk (det er de alle tre), nysgerrig, legesyg, tryg og med masser af gå-på-mod.

Der lægges flere billeder og film på vores Facebook side.

mandag den 8. maj 2017

Må vi præsentere: Obama, Nobel & Skye

Nakkehages SW Skye

Melsgårds Nobel

Melsgårds Obama


5 uger gamle, nysgerrige og livlige

Alle tre hvalpe sov rigtig godt efter alle børnene var gået igen 

I dag bliver hvalpene 5 uger gamle, og de er i en rivende udvikling. Hver eneste dag lærer de noget nyt eller bliver endnu bedre til at beherske deres kroppe - og dermed klar til at lære endnu mere. Den helt store socialiseringsproces i nu i gang, og denne weekend er bla. gået med masser af børn, besøg af nye voksne og af andre hunde. De har klaret det hele fantastisk flot.


Leg med venlige fremmede hunde, her er det Bocso på 9 mdr.

Sådan nogle hestehaler er fantastisk spændende...

Venner...

Lykken er...

Om natten sover de stadig inde i stuen hvor hvalpekassen stod, og det meste af dagen er de i en lille udendørs "hvalpelejlighed" hvor vores store hunde kan hoppe ind og ud, og hvor der er plads til at lege på forskellige underlag, blive varmet af solen, eller tage en lur i den overdækkede hundekurv.
Sidst på eftermiddagen er de sammen med os på terrassen og i haven, og nogen aftener får de lov at løbe rundt i stuen.
Det er for os mærkbart lettere, at der kun er tre hvalpe (i forhold til sidst hvor der var ti). Solveig virker heller ikke på nogen måde slidt af hvalpene, og hun er stadig meget glad for sine (og Malala´s) små vidundere.

Søndag aften faldt de tidligt i søvn efter en god weekend med masser af opmærksomhed

Se flere billeder og en video hvor hvalpene leger med Bacco på ni mdr. på vores Facebook side: Kennel Nakkehages